Vi er i slutningen af marts. Det er godt en måned siden invasionen af Ukraine fandt sted. Nu sidder jeg på et plejehjem ved min fasters dødsleje og kigger ud på den blå himmel. Forleden, da jeg ankom, sneede det. De lette fnug faldt dagen lang, som var det pludselig blevet vinter igen. Vinteren bød mig velkommen til Danmark, da...

Jeg dyrker ideen om et rundt spisebord. Det skal være rundt, af træ, sådan som det vi havde i mit barndomshjem. Det skal lige nøjagtig være plads nok til otte, så sidder man også tæt. Til hverdag skal der kun stå fire stole.

Jeg husker de blå/røde rækker af lydbøger i den særlige afdeling på det lokale bibliotek, da jeg var barn. Dengang var lydbøger mest tiltænkt folk med synshandikap eller børn. Det var ikke ligesom i dag, hvor lydbøger er blevet en populær måde at udnytte tiden på, mens man sidder i bilen, i toget, laver mad og mange andre aktiviteter –...

I går var første dag med lockdown light i Tyskland. Fra nu af og hele november måned er det højst tilladt at mødes 10 personer - dog højst fra to hustande på samme tid - og cafeer og restauranter må igen kun køre med takeaway, mens kneiper og barer samt alle kulturinstitutioner må holder dørene lukket.

Husker du titelsangen fra Sams Bar? Det var den der serie fra 80'erne, der handlede om de samme gamle hoveder, der sad og hang rundt om baren, mens de delte glæder og sorger over en øl med seriens andre stamgæster.

Måske spørger du dig selv, hvorfor min hjemmeside/blog fik det tvivlsomme navn Kaffe og caca.

En tidlig aften i marts mødes jeg med et nogle venner på en bodega i indre by. Vi sidder tæt og får os nogle øl, mens vi joker om corona og ikke har nogen anelse om, hvad den nære fremtid bringer.

Som barn elskede jeg tanken om at være forklædt som voksen. Jeg skrålede med på Kim Larsen-sangen af samme navn og drømte mig ældre. Der var noget spændende ved at være klædt ud som voksen, og få et lille indblik i den verden, jeg endnu selv var så langt fra at være en del af. Når man blev stor nok...